Fredag den 8. september 2017 kan Hanstholm Havn fejre sit 50 års havnejubilæum.

Det har været en rejse på 100 år, idet Hanstholm Havns historie går helt tilbage til 1917, hvor det første gang bestemtes, at der skulle bygges en havn i Hanstholm, men megen politisk tovtrækkeri, og to Verdenskrige skulle der til, inden havnen endelig kunne indvies den 8. september 1967.

Hanstholm Havn er Danmarks yngste fiskerihavn, og blev anlagt under mottoet "Viljen til Hanstholm". Ingen troede det ville lykkes, kun Hanstholm og holmboerne selv, og i 1977 - 10 år efter indvielsen, formåede man at lukke munden på skeptikerne. Hanstholm Havn var en succes, og en travl arbejdsplads, som gav arbejde til såvel havnen som til Hanstholm By.

Efterfølgende har omverdenen oplevet, at Hanstholm Havn er "lokomotivet", og alt afgørende for udviklingen i såvel Hanstholm, som Thisted Kommune og hele regionen.

I den anledning byder vi velkommen til jubilæumsfest i Hanstholm i dagene 8. 9. og 10. september 2017, hvor vi inviterer til fest, farver og fisk i Danmarks konsumfiskerihavn no.1.

Følg med her på siden/under nyheder, eller følg os på facebook "Hanstholm Havns 50 års jubilæum".

Hanstholm Jubilæumsforening/2017

 udklip vinder logo

Nyheder omkring jubilæet publiceres løbende under nyheder samt på Facebooksiden for Hanstholm Havns jubilæum.

For yderligere info. og billetbestilling kan festudvalget kontaktes:

  • Tom Lindskog Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • Birgit Paulsen Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • Kitter Houmark Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
  • Egon Sørensen Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Tovholder:

  • Mogens From Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

 

 

 

  •