Kassevask
På Hanstholm Havn varetages kassevask af Hanstholm Fiskeriforening i samarbejde med Pack & Sea, som leverer tomme og rengjorte fiskekasser hurtigt og effektivt efter losning.
Ved hjælp af et integreret sporingssystem af lejede fiskekasser bliver fakturering nemt varetaget af Pack & Sea via deres administration, som har til huse på Hanstholm Havn.
Ud over et samarbejde mellem ti danske havne har Pack & Sea oprettet opsamlingscentraler i Sverige, Tyskland, Holland, Belgien, England, Skotland og Frankrig for at kunne rengøre og udlevere kasser i alle engagerede havne.
De grønne fiskekasser, som er Pack & Seas kendetegn, genanvendes til ny fangst efter effektiv rengøring. Kassevaskeriet i Hanstholm har en kapacitet på 400-500 kasser og 20 kar i timen, og det ligger centralt på havnen med direkte adgang til auktionsbassinerne. Der er også mulighed for opmagasinering af fiskekasser og kar i Pack & Seas lagerbygninger på Hanstholm Havn.
Pack & Sea håndterer også fiskekasser og kar for udenlandske rederier.
Læs mere om Pack & Sea
KONTAKT:
Rikke Pihl Andersen
Maritim leder
(+45) 21 43 88 78
ra@portofhanstholm.dk