Skip to main content Skip to footer

BULK

Hvert år går cirka 350.000 tons gods over kaj i Hanstholm. De største mængder er forskellige stenarter, træ, fiskemel og gasolie.

Hanstholm Havn er en løsningsorienteret og fleksibel havn centralt på Jyllands vestkyst og med den korteste afstand mellem Danmark og Norge. Havnen har faciliteter til håndtering af stort set alle typer bulkgods, og servicevirksomheder er klar til at assistere med oplagring og stevedore-tjenester.

Hanstholm Havn har faciliteter til håndtering af både flydende og tørt gods. 

Flydende bulk

Tankskibe med gasolie betjenes på kaj 23 i havnens bassin 2.

Tør bulk

Flere kajanlæg giver mulighed for at laste og losse tørre godsarter som søral, skærver, malt, luxovit, fiskemel og kalk. Håndtering finder typisk sted ved kaj 12 i bassin 1, kaj 23 og kaj 24 i bassin 2 og kaj 19/85 i bassin 8.

Læs mere om bassiner og kajer.

KONTAKT:

Rikke Pihl Andersen
Maritim leder

(+45) 21 43 88 78
ra@portofhanstholm.dk