Styk- og projektgods
Med stor kapacitet, robuste kajanlæg og gode besejlingsforhold tilbyder Hanstholm Havn gode faciliteter for håndtering af stykgods og projektgods, der kræver tunge løft og meget baglandsareal.
Hanstholm Havn er leveringsdygtige i håndtering af blandt andet vindmølledele, big bags med fiskefoder, krandele, transformere og andre typer tung projektgods. Et stort baglandsareal sikrer, at der er god plads til at håndtere de store komponenter, som især vindmøllebranchen kræver.
Et nyt og udvidet havneanlæg
Et helt nyt havnebassin (9) sikrer Hanstholm Havn optimale betingelser for håndtering af mange forskellige typer gods på den tilhørende kaj 91. Gods, der kommer ombord på RO/RO skibe, kan med fordel benytte en af havnens to ramper (kaj 12 eller kaj 24).
Kraftcenter for vindsektor med O&M
Thy er kendt for vestenvinden som en stedbunden ressource, og der er ikke langt fra Hanstholm Havn til verdens største vindmøller i Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller i Østerild, hvortil alle vindmølledele bliver håndteret til og fra Hanstholm Havn.
Hanstholm Havn bliver desuden benyttet af havvindmølle-virksomheder som ind- og udskibningshavn med installationsbase, O&M med videre. Læs mere om vind som forretningsområde.
Frosset gods
Hanstholm Havn er godkendt til modtagelse af frossen fisk fra tredjeverdenslande via et Border Inspection Point/Border Control Point (BIP/BCP).
KONTAKT:

SØREN KANNE ZOHNESEN
Havnechef
Dir.: (+45) 96 55 07 22
Mobil: (+45) 20 61 66 61
szo@portofhanstholm.dk