Kystredningstjenesten Hanstholm Havn
Redningsstationen er beliggende på Fibigers Gade 3, og yder assistance til skibe i havsnød, eftersøgninger og drukneulykker. Andre opgaver kan være at hjælpe i tilfælde, hvor en fiskekutter har motorproblemer, lystsejlere, der er stødt på grund, patientevakueringer fra skibe og transport af politiet til søs.
Kystredningstjenesten i Danmark hører under Forsvarsministeriet. Søredningsoperationer ledes og koordineres af Joint Rescue Coordination Centre (JRCC) i Karup.
Redningsstationen i Hanstholm råder over redningsbåden C.B.Claudi, en hurtig åben redningsbåd, en gummibåd og et redningskøretøj.