Historien om Hanstholm Havn
Hanstholm Havns historie går helt tilbage til 1917, hvor der første gang blev besluttet at bygge en havn i Hanstholm. Meget vand skulle imidlertid flyde forbi, inden havnen blev en realitet. Årsagen var ikke alene delte meninger om, hvorvidt det i det hele taget var muligt at opføre en havn på det vejrligt vel nok mest udsatte sted i Danmark, men også tysk tilstedeværelse under 2. Verdenskrig.
Årene gik, men med vilje til Hanstholm lykkedes det gennem 1960'erne at opføre en havn. Erhvervsliv blomstrede frem, og byen voksede på rekordtid med store parcelhuskvarterer, folkeskole, indkøbscenter og meget mere. Hanstholm Havn har siden været hjemsted for en bred vifte af fiskeindustri med hele værdikæden fra landing og sortering til salg, forarbejdning og eksport til hele Europa. Havnen skaber omkring 2.300 arbejdspladser i Thisted Kommune (2017).
Hanstholm by er placeret på en høj kalkskrænt med en vidstrakt udsigt over Nationalpark Thy. Her finder man også det velbesøgte Museumscenter Hanstholm med Nordeuropas største befæstningsanlæg fra 2. Verdenskrig. Hanstholm er også et populært sted for friluftsturisme med surfing og lystfiskeri som populære aktiviteter.
Nedslag i Hanstholm Havns historie
1917-
Efter flere års debat om muligheden for opføre en havn ved Hanstholm, vedtager Rigsdagen i 1917 en lov om anlæg af to havne ved henholdsvis Hanstholm og Hirtshals. Vandbygningsvæsenet går i gang med havnebyggeriet i Hanstholm, men arbejdet bliver senere overtaget af ingeniør Jørgen Fibiger.
Hansted, som byen dengang hed, er et beskedent fiskeleje og landingssted for lokale fiskere. Byen er befolket af fiskebønder og gæstes om sommeren af badegæster.
1917-51
Under ledelse af ingeniør Fibiger starter byggeriet af Hanstholm Havn i 1920'erne. Se en film om Fibigers vestmole her. Det er et tidskrævende byggeri, og efter Fibigers død i 1936 leder den tyske besættelse af Danmark i 1940 til en evakuering af byen, der er et stærkt led i tyskernes vestvold. Befolkningen flytter væk, og havnebyggeriet går helt i stå.
Efter krigen bevilges flere millioner til at redde, hvad der er muligt af det tilbageværende havnebyggeri. Det hjælper dog ikke meget, og i de følgende år er der ikke politisk vilje til at gennemføre byggeriet. I 1948 skal et undersøgelsesudvalg vurdere, om Hanstholm i det hele taget er egnet til en havn. I 1951 stemmer udvalget nej til at fuldføre havnen på grund af komplicerede strøm- og tilsandingsforhold. Det leder til en årelang diskussion om, hvorvidt havnen skal bygges færdig.
1955-
I 1955 nedsætter nytiltrådt trafikminister Kai Lindberg et udvalg, der skal genoverveje havnebyggeriet ved Hanstholm. Der bliver fundet midler til et stort videnskabeligt forsøg med materialevandringsforhold. Forsøget bliver udført af professor Helge Lundgren på Danmarks Tekniske Universitet, og resultaterne skaber positive perspektiver.
1959-60
En ny komité bliver nedsat for at drøfte scenariet om en havn ved Hanstholm. På baggrund af professor Lundgrens forsøg bliver konklusionen denne gang, at Hanstholm er egnet til et havnebyggeri. Lundgrens undersøgelserne påviser nemlig, at en lille justering af det oprindelige byggeprojekt kan betyde, at havnen ikke bliver tilsandet. Det leder til, at Folketinget i 1960 vedtager den endelige anlægslov om byggeri af Hanstholm Havn.
1960'erne
Havnebyggeriet går i gang. Fra den åbne strand bliver klitter og sand fjernet for at gøre klar til anlæggelse af havnens østmole. Planeringsmaskiner udjævner terrænet under byens skrænt, og bygninger rejser sig på det store havneareal. Store molekasser bliver produceret i støbeforme med enorme mængder beton, og havnens østmole tager gradvist form, efterhånden som en stor skotsk kran hjælper de store kasser på plads, én for én. Arbejdet er ledet af formand Viggo Poulsen, og hver gang en kasse skal placeres, kræver det roligt vejr i tre døgn. De store molekasser bliver til sidst fyldt med beton og sand. Dykkere hjælper med at klargøre faststøbning på havbunden.
Hanstholm Havns vestmole er delvist bygget af Fibiger før 2. Verdenskrig, men er efter krigen og de mange ventende år i dårlig forfatning. Bølgerne skyller hen over i stedet for at blive brudt, og molen bliver derfor tilføjet en bølgeskærm fyldt med beton - en solid skærm mod det grådige hav. Vestmolens ydre del bliver, som østmolen, bygget af runde sænkekasser. Civilingeniør Christian Schrøder er øverste chef for det konsortium, der står for havnebyggeriet, kaldet 'Hanstholmkonsortiet', som gennem 1960'erne anlægger moler, kajer, bassiner og veje.
1967
Hanstholm Havn bliver indviet den 8. september 1967 efter en byggeperiode på syv år - og hele 50 år efter det første gang blev besluttet at bygge en havn ved Hanstholm. Folk strømmer til fejringen, som bliver en folkefest med 35.000 besøgende. Skibene i havnen er pyntet med flag, og Kong Frederik IX foretager den officielle indvielse med et klokkeslag i havnens nye auktionshal, der er en af første bygninger på havnen.
Fiskere fra Klitmøller syd for Hanstholm sejler i samlet flok til Hanstholm for at markere indvielsen. Vejrforholdene udfordrer dog den afsluttende del af havnebyggeriet og betyder, at havnen først står helt færdig den 16. juni 1968, da den sidste sænkekasse i østmolen kommer på plads.
1977
Hanstholm Havn er en succes, og bliver hurtigt for lille. Et nyt trafikhavnebassin, 'bassin 2', bliver derfor bygget og indviet ved havnens 10 års jubilæum den 8. september 1977, præcis 10 år efter havnens indvielse. Hanstholm-kutteren 'Bass Rock' sejler ved indvielsen med H. M. Dronningen, der har følgeskab af borgmester Christian Hansen, fiskeriminister Svend Jacobsen, statshavnedirektør Jørgen Kjærgaard, departementchef Jørgen Halck og formand for Hanstholm Havns fiskeriforening Svend Heiselberg m.fl. Majestæten ringer, meget symbolsk, med samme auktionsklokke, som hendes far, Kong Frederik IX, markerede havnens indvielse med i 1967.
Hanstholm Havn er nu hjemsted for 126 fiskekuttere, hvor nummer 126 bliver søsat på dagen for havnens 10 års jubilæum. Som tak for Majestætens klokkeslag og velmente ønsker om havnens fremtid forærer Hanstholm Fiskeriforening den unge Dronning Margrethe en flot og sejlklar trawler-model med navnet 'T1 Margrethe II'.
Et nyt samfund er på vej i Hanstholm, hvor tidligere markområder bliver transformeret til parcelhuskvarterer. Indbyggertallet vokser med hastige skridt og skaber vækst i byen. Hvor Hansted Sogn i 1901 havde 262 indbyggere, har Hanstholm i 1970 hele 1716 beboere.
1979-80
Med tilføjelsen af et trafikhavnebassin har Hanstholm Havn fået gode faciliteter for modtagelse af færger. Den første færgerute bliver en realitet i 1979 med opstarten af en rute mellem Hanstholm og Kristiansand i Norge.
Samtidig er indbyggertallet i Hanstholm stødt stigende, og i 1980 huser byen hele 2490 indbyggere. På kun ti år er knap 800 indbyggere kommet til, og det giver Hanstholm status af at være en attraktiv tilflytterby, hvor folk kommer til for at søge de muligheder, havnen skaber.
1983
Færgeaktiviteten i Hanstholm stiger, da rederiet Smyril Line i 1983 åbner færgeruten Norröna med sejlads mellem Hanstholm, Færøerne, Norge, Island og Shetlandsøerne. Hanstholm er en travl og driftig havn, som i 1980'erne er hjemsted for omkring 150 fiskeskibe - de fleste mindre trækuttere, men også 24 større ståltrawlere.
1987
Hanstholm Havn fejrer 20 års jubilæum, og aktivitetsniveauet skaber behov for endnu en havneudvidelse. Det skyldes især tilkomsten af store trawlere med større dybgang. I 1987 kan havnen derfor fejre et nybygget 'bassin 3' med 7,5 meters vand til de voksende fiskefartøjer. På samme tid bliver bassin 1 og 2 uddybet, og havnens indsejling bliver udvidet til en dybde på 7,5 meter. Indvielsen af det nye havnebassin var planlagt til at finde sted på 20 årsdagen for havnens indvielse, den 8. september 1987, men grundet et folketingsvalg bliver festlighederne udskudt til den 30. september. Trafikminister Frode Nør Christensen forestår indvielsen.
1992
25 år er gået siden havnens indvielse. I den anledning producerer den lokale beboer Jens Erik Hald en 20 minutter lang film, der tager udgangspunkt i havnebyggeriet i 1962, en billedfortælling som beretter indvielsen af havnen i 1967 og de gradvise udvidelser frem til havnens 25 års jubilæum. Se filmen her.
Omkring samme tidspunkt står en tiltrængt udvidelse af havnens auktionsfaciliteter klar med en ny 'auktionshal 3'. Hanstholm Havn er en stor succes og kan bryste sig af at være Danmarks største fiskerihavn målt i værdi af tilført fisk. De mange ton fisk bliver landet af både danske og internationale fartøjer.
1993
Rederiet Fjord Line åbner en færgerute mellem Hanstholm, Egernsund, Haugesund og Bergen. Det gør Hanstholm til en central port for det nordatlantiske område, og mange færgeturister besøger området.
1997
Hanstholm Havn fejrer 30 års jubilæum og indvier samme år et nyt svejebassin.
2005-2011
I 2005 bliver et nyudbygget auktionsområde taget i brug - et seafood-center med ubrudt kølekæde, og i 2008 står endnu en udbygning af havnens køleauktionsfaciliteter færdig.
I 2006 påbegynder rederiet Master Ferries sejlads mellem Hanstholm og Kristiansand. Samme år bliver flere af havnens kajer ombygget, og havnens indsejling bliver uddybet til 9 meter vand.
I 2007 fejrer Hanstholm Havn 40 års jubilæum.
Hanstholm Havn står stærkt som fiskerihavn, og i 2009 begynder arbejdet på en udviklingsplan for en havneudvidelse, som dog bliver sat i bero. I slutningen af 00'erne er tiden som færgehavn ovre for Hanstholm. Fjord Line flytter i 2008 sin Norge-forbindelse til Hirtshals, og det samme gør Smyril Line i 2010 med sine ruter til Island og Færøerne. I 2010-11 forsøger lokale kræfter at få en færgerute til Norge i gang under projektet 'Thy Ferries', men uden held.
2016-2017
I 2016 bliver et nyt analysearbejde for en mulig udvidelse af Hanstholm Havn sat i gang - og denne gang går det stærkt. Da Hanstholm Havn i 2017 kan fejrer 50 års jubilæum, er en havneudvidelse samtidig er en realitet. Hanstholm Havn fejrer i september 2017 sit 50-års jubilæum med en stor folkefest, og den 9. november 2017 tager Thisted-borgmester Lene Kjeldgaard Jensen og Miljø-og Fødevareminister Esben Lunde Larsen det første spadestik til en stor udvidelse af Hanstholm Havn.
2020
Hanstholm Havn står færdigudbygget efter en stor havneudvidelse er gennemført i årene 2017-2020. Udvidelsen har fremtidssikret havnens faciliteter med nye ydermoler, et nyt havnebassin, 130.000 kvadratmeter baglandsareal med 350 meter kaj og øget vanddybde i havnens indsejling.
Parallelt med havneudvidelsen er Hanstholm Havns køleauktionsfaciliteter også blevet udbygget med tilføjelse af en ekstra hal og fem logistiksluser, der sikrer topmoderne kølefaciliteter til håndtering af en voksende mængde frisk fisk.
Under havneudvidelsen bliver der produceret små episodefilm, der viser og fortæller om det aktuelle arbejde.
Alle episodefilm kan ses på youtube på dette link. Filmene er produceret af Streamfactory.dk
2021
Udbygningen af Hanstholm Havn blev indviet med deltagelse af H. M. Dronningen i havnens nybyggede auktionshal. Majestæten ringede med samme klokke, som hendes far, Kong Frederik IX, indviede Hanstholm Havn med i 1967, og som Dronningen selv indviede havnens bassin 2 med i 1977. Indvielsen fandt sted i slutningen af august som led i Dronningens sensommertogt. Kongeskibet gæstede Hanstholm Havn i forbindelse med havneindvielsen, der var en del af et større besøgs program rundt i Thy.
