Historien om Hanstholm Havn
Hanstholm Havns historie går helt tilbage til 1917, hvor det blev besluttet at bygge en havn. Meget vand flød dog forbi, inden havnen blev en realitet. Først herskede delte meninger om, hvorvidt en havn kunne opføres på et så vejrmæssigt udfordret sted, og senere satte den tyske tilstedeværelse under 2. Verdenskrig byggeriet på pause.
Årene gik, men med vilje til Hanstholm lykkedes det gennem 1960'erne at opføre en havn. Erhvervsliv blomstrede frem, og byen voksede på rekordtid med store parcelhuskvarterer, folkeskole, indkøbscenter og meget mere. Hanstholm Havn har siden været hjemsted for en bred vifte af fiskeindustri med hele værdikæden fra landing og sortering til salg, forarbejdning og eksport til hele Europa og skaber omkring 2.300 arbejdspladser i Thisted Kommune.
Hanstholm by er placeret på en høj kalkskrænt over havnen med en vidstrakt udsigt over Nationalpark Thy. Her ligger også Museumscenter Hanstholm med Nordeuropas største befæstningsanlæg fra 2. Verdenskrig, og Hanstholm er et populært sted for friluftsturisme med surfing, vandring og lystfiskeri.
Nedslag i Hanstholm Havns historie
1917-
Efter flere års debat om muligheden for opføre en havn ved Hanstholm, vedtager Rigsdagen i 1917 en lov om anlæg af to havne, hvor den ene er i Hanstholm og den anden er i Hirtshals. Vandbygningsvæsenet starter havnebyggeriet i Hanstholm, som senere bliver overtaget af ingeniør Jørgen Fibiger.
Hansted, som byen hedder, er et beskedent fiskeleje og landingssted for lokale fiskere. Byen er primært befolket af fiskebønder, og om sommeren kommer badegæster på besøg.
1917-51
Byggeriet af Hanstholm Havn starter i 1920'erne under ledelse af ingeniør Jørgen Fibiger. Se en film om Fibigers vestmole her. Det er et tidskrævende byggeri, og efter Fibigers død i 1936 fører tysk besættelse i 1940 til en evakuering af Hanstholm, der er et stærkt led i tyskernes vestvold.
På grund af evakueringen af Hanstholm flytter den lokale befolkning. Mange tager til Hirtshals for at bedrive fiskeri derfra, og havnebyggeriet går helt i stå under krigen.
Efter krigen bliver der bevilget midler til at redde resterne af den ufærdige havn. Det hjælper dog ikke meget, og i de følgende år mangler politisk vilje til at gennemføre havnebyggeriet.
I 1948 skal et undersøgelsesudvalg vurdere, om Hanstholm i det hele taget er egnet til en havn. Udvalget stemmer i 1951 nej til at fuldføre Hanstholm Havn på grund af komplicerede strøm- og tilsandingsforhold, og det bliver starten på en årelang diskussion om, hvorvidt havnen skal bygges færdig.
1955-
I 1955 nedsætter nytiltrådt trafikminister Kai Lindberg et udvalg, der skal genoverveje byggeriet af Hanstholm Havn.
Processen baner vejen for et stort videnskabeligt forsøg af materialevandringsforhold udført af professor Helge Lundgren på Danmarks Tekniske Universitet, og resultaterne skaber positive perspektiver på en havn ved Hanstholm.
1959-60
En ny komité skal drøfte scenariet om en havn ved Hanstholm.
Lundgrens forsøg har påvist, at en lille justering af det oprindelige byggeprojekt kan sikre, at havnen ikke bliver tilsandet, og komiteen konkluderer derfor, at Hanstholm er egnet til et havnebyggeri. Det fører til, at Folketinget i 1960 vedtager den endelige anlægslov om byggeri af Hanstholm Havn.
1960'erne
Havnebyggeriet går nu endelig i gang under ledelse af civilingeniør Christian Schrøder, der er øverste chef for 'Hanstholmkonsortiet', der anlægger moler, kajer, bassiner og veje på havnen.
Klitter og sand bliver fjernet fra den åbne strand for at skabe plads til havnens østmole, og planeringsmaskiner udjævner terrænet under byens skrænt, så bygninger kan rejse sig på det store havneareal.
Store molekasser bliver produceret i støbeforme med enorme mængder beton, og en stor skotsk kran hjælper kasserne på plads, én for én. Arbejdet med sænkekasserne er ledet af formand Viggo Poulsen, og hver placering kræver roligt vejr i tre døgn. Dykkere hjælper med klargøring til faststøbning på havbunden.
Havnens vestmole som Ingeniør Fibiger bygger en del af før 2. Verdenskrig, er i dårlig forfatning efter mange års byggepause. Bølgerne skyller hen over, og det er nødvendigt at tilføje en bølgeskærm af beton mod det grådige hav. Østmolen er som vestmolen bygget af runde sænkekasser.
1967
Hanstholm Havn bliver indviet den 8. september 1967 efter en byggeperiode på syv år. Det sker hele 50 år efter beslutningen om at lade havnen bygge. Folk strømmer til fejringen, som bliver en folkefest med 35.000 besøgende.
Skibene er pyntet med flag, og Kong Frederik IX foretager den officielle indvielse med et klokkeslag i havnens nye auktionshal, der er en af første bygninger på havnen.
Fiskere fra Klitmøller syd for Hanstholm sejler i samlet flok til Hanstholm for at markere indvielsen. Vejrforholdene udfordrer dog den afsluttende del af havnebyggeriet, og havnen står derfor først færdig den 16. juni 1968, da den sidste sænkekasse til østmolen er på plads.
1977
Hanstholm Havn er en succes og bliver hurtigt for lille. Ved havnens 10 års jubilæum, den 8. september 1977, bliver et nyt trafikhavnebassin, bassin 2, indviet.
Ved indvielsen af bassin 2 sejler Hanstholm-kutteren 'Bass Rock' med Hendes Majestæt Dronningen, der har følgeskab af blandt andre Hanstholm-borgmester Christian Hansen, fiskeriminister Svend Jacobsen og formand for Hanstholm Havns fiskeriforening Svend Heiselberg. Dronningen markerer indvielsen med et symbolsk ring på samme auktionsklokke, som hendes far indviede havnen med ti år tidligere.
Hanstholm er nu hjemsted for 126 fiskekuttere, og nummer 126 bliver søsat på jubilæumsdagen. Som tak for dronningens velmente ønsker om havnens fremtid forærer Hanstholm Fiskeriforening den unge Dronning Margrethe en flot og sejlklar trawler-model med navnet 'T1 Margrethe II'.
Et nyt samfund er på vej i Hanstholm, hvor markområder bliver transformeret til parcelhuskvarterer. Indbyggertallet vokser med hastige skridt og skaber vækst. I 1901 har Hansted Sogn 262 indbyggere, men i 1970 har byen hele 1716 beboere.
1979-80
Med tilføjelsen af et trafikhavnebassin har Hanstholm Havn fået gode faciliteter for modtagelse af færger, og den første færgerute bliver en realitet i 1979 med opstart af sejlads mellem Hanstholm og Kristiansand i Norge.
Indbyggertallet i Hanstholm er stødt stigende, og i 1980 huser byen 2490 indbyggere. På kun ti år er knap 800 beboere kommet til, og det gør Hanstholm til en attraktiv tilflytterby, hvor folk kommer for at søge de muligheder, som havnen skaber.
1983
Færgeaktiviteten i Hanstholm stiger, da rederiet Smyril Line åbner færgeruten Norröna med sejlads mellem Hanstholm, Færøerne, Norge, Island og Shetlandsøerne.
Hanstholm er en travl og driftig havn, som i 1980'erne er hjemsted for omkring 150 fiskeskibe. De fleste både er mindre trækuttere, men der er også kommet 24 ståltrawlere til.
1987
Frem mod havnens 20 års jubilæum skaber et stigende aktivitetsniveau og en tilvækst i større trawlere behov for endnu en havneudvidelse og øget vanddybde.
Det leder til byggeriet af 'bassin 3', der er klar i 1987 med en dybde på 7,5 meter til de voksende fiskefartøjer. Samtidig bliver bassin 1 og 2 uddybet, og havnens indsejling bliver udvidet til en vanddybde på 7,5 meter.
Indvielsen af det nye havnebassin var planlagt til at finde sted på 20-årsdagen for havnens indvielse, den 8. september 1987, men et folketingsvalg udskyder festlighederne til den 30. september, hvor trafikminister Frode Nør Christensen forestår indvielsen.
1992
I anledning af Hanstholm Havns 25-års jubilæum producerer den lokale beboer Jens Erik Hald en film, som tager udgangspunkt i havnebyggeriet i 1962 med en billedfortælling om indvielsen i 1967 og de gradvise udvidelser frem til 1992. Se filmen her.
Omkring samme tidspunkt står en tiltrængt udvidelse af havnens auktionsfaciliteter klar med en ny auktionshal (3).
Hanstholm Havn er en stor succes og kan bryste sig af at være Danmarks største fiskerihavn målt i værdien af tilført fisk, som bliver landet af både danske og internationale fartøjer.
1993
En ny færgerute kommer til, da rederiet Fjord Line åbner en færgerute mellem Hanstholm, Egernsund, Haugesund og Bergen. Det gør Hanstholm til en central port for det nordatlantiske område, og mange færgeturister besøger området.
1997
Hanstholm Havn fejrer sit 30 års jubilæum og indvier samme år et nyt svejebassin.
2005-2011
En stigende mængde fisk går over kaj i Hanstholm. Det kræver større auktionsfaciliteter, og i 2005 står et udbygget seafood-center med en ubrudt kølekæde klar, og allerede i 2008 er endnu en udvidelse af køleauktionsfaciliteterne færdig.
I 2006 begynder rederiet Master Ferries sejlads mellem Hanstholm og Kristiansand. Samme år bliver flere af havnens kajer ombygget, og havnens indsejling bliver uddybet til 9 meter vand.
I 2007 kan Hanstholm Havn fejre 40 års jubilæum.
Hanstholm Havn er en velfunderet fiskerihavn, og i 2009 begynder arbejdet på en udviklingsplan for en havneudvidelse, som dog bliver sat i bero igen.
I slutningen af 00'erne er tiden som færgehavn ovre for Hanstholm. I 2008 flytter Fjord Line sin Norge-forbindelse til Hirtshals, og i 2010 gør Smyril Line det samme med sine ruter til Island og Færøerne. I 2010-11 forsøger lokale kræfter at få en færgerute til Norge i gang under projektet 'Thy Ferries', men uden held.
2016-2017
I 2016 bliver et nyt analysearbejde for en mulig udvidelse af Hanstholm Havn sat i gang, og denne gang går det stærkt. Da Hanstholm Havn i 2017 fejrer sit 50 års jubilæum med en stor folkefest, er en kommende havneudvidelse en realitet.
Den 9. november 2017 tager Thisted-borgmester Lene Kjeldgaard Jensen og Miljø-og Fødevareminister Esben Lunde Larsen det første spadestik til en stor udvidelse af Hanstholm Havn.
2017-2020
Hanstholm Havn gennemgår en stor havneudvidelse, der skal fremtidssikre havnen og dens faciliteter. Det fører til nye ydermoler, et nyt havnebassin med 10,5 meters dybde, 130.000 kvadratmeter baglandsareal med 350 meter kaj og en udgravning af havnens indsejling til en dybde på 11 meter.
I samme periode bliver Hanstholm Havns køleauktionsfaciliteter udbygget med tilføjelse af en ekstra hal og fem logistiksluser, der sikrer topmoderne kølefaciliteter til håndtering af en stigende mængde frisk fisk.
Under havneudvidelsen bliver der produceret en række episodefilm, der viser og fortæller om det aktuelle arbejde. Alle film er produceret af Streamfactory.dk og kan ses på Youtube.
2021
Havneudvidelsen indvies i havnens nye aktionsfaciliteter med deltagelse af Hendes Majestæt Dronningen. Ved indvielsen ringer dronningen med samme auktionsklokke, som hendes far, Kong Frederik IX, indviede Hanstholm Havn med i 1967, og som dronningen selv brugte ved indvielsen af havnens bassin 2 i 1977.
Indvielsen sker i slutningen af august som led i dronningens sensommertogt, hvor Kongeskibet besøger Hanstholm i forbindelse med et større besøgsprogram i Thy.
